Højt over husene – ny billedbog udkommer i dag!

Forside til 'Højt over husene' af Marvin Halleraker.
Forside til ‘Højt over husene’ af Marvin Halleraker, der udkommer 28. september.

I dag udkommer Marvin Hallerakers billedbog Højt over husene, en smuk billedbog fra 2-3 år og opefter – på norsk kalder man det en ‘allalderbok’. Bogen blev nomineret til Brageprisen og Ungdommens Litteraturpris, og er tidligere udkommet i Irland, Holland og Tyskland.

Illustration fra 'Højt over husene' af Marvin Halleraker.
Illustration fra ‘Højt over husene’ af Marvin Halleraker. Den ensomme kranfører spiller smukke toner på sit flygelhorn. “Når han spillede på hornet, glemte han alt, der var svært. Men ikke denne gang.”

Højt over husene er fortællingen om kranføreren, der flytter væk fra sine vante omgivelser og ind i sin kran nede på havnen. Her fører han et stille og ensomt liv, indtil omverdenen på forskellig vis griber ind i hans liv, blandt andet forstyrrer rengøringshjælpen Ramona hans fokus, så han losser forkerte skibe, og han ender også på forsiden af aviserne…

Marvin Halleraker er en anerkendt norsk illustrator, forfatter og musiker, der også arbejder som freelance tegneserietegner, bl.a. ved Bergens Tidende. Han har tidligere illustreret andres historier, men Højt over husene er den første bog, hvor han også er forfatter. Læs mere på hans hjemmeside.

Højt over husene, Marvin Halleraker, oversat af Mads Heinesen og Arko Højholt. Målgruppe: 3+ 48 sider, 199,95 kr. ISBN: 978-87-992026-8-3. Udkommer 28. september 2015 på Vild Maskine. Bogen kan købes hos alle boghandlere og distribueres af Dafolo A/S. Bogen er støttet af Norla og Nordisk Ministerråd.

ENDELIG Norden Logo   NORLA_logo_avlang_CMYK (1)

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *