Vi vil gerne gøre opmærksom på en anbefaling, som vi er faldet over, skrevet af Mette Sofie Kirkedal, underviser i dansk- og naturfag. På sin side Bogoplevelsen.dk og Instagramprofil beskriver hun meget rammende den relevans som bogen ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ har i undervisningssammenhæng:
“Hver morgen kryber jeg op fra havet er en kort bog med korte tekster (hovedsageligt under en side), der beskriver en hjertesorg så altopslugende, at eksamen synes umulig … Det, der gør bogen magisk, speciel, unik og helt fantastisk, er, at hele referencerammen er naturvidenskab. Hver eneste tanke fører til en associationsrække ud i naturvidenskabelige, nørdede facts … Naturfagslæreren kan ikke få armene ned. Jeg skal ha’ den, så jeg kan plage mine elever med litteratur i naturfagsundervisningen.” Mette Sofie Kirkedal, lærer, driver Bogoplevelsen.dk.
Fotoet øverst er venligst udlånt af Mette Sofie Kirkedal.