Morten Walther Rasmussen (f. 1975), forfatter til Helikopter, som er hans romandebut fra 2019. Han er uddannet cand.mag i litteraturhistorie, og har arbejdet mange år med marketing, indtil han for nogle år siden skiftede spor og nu arbejder som kulturformidler af børnelitteratur og musik på Horsens Bibliotek.
Helikopter er en kortroman skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Romanen er set fra drengen Kaspers perspektiv.
Kaspers far lider af en alvorlig depression, hvilket får fatale konsekvenser da faren begår selvmord. Bogen fortæller om forløbet op til selvmordet og sorgen og smerten derefter. Kasper tager på en fantasirejse ned i et gammelt træ, som er hans måde at bearbejde det tragiske på, og med hjælp fra superhelten Electric Mist, sin mor og vennerne Jonas og Silje finder han igen mening med livet, selvom tabet altid vil leve i ham.
Helikopter er kategoriseret som en børne- og ungdomsbog, men den taler også til den unge og den voksne læser. Ifølge Livslinien.dk findes der forsvindende lidt om emnet selvmord til børn og unge. Det er dog vigtigt at nævne, at bogen kan være lige så væsentlig at læse for dem, der har mistet en forælder af andre årsager.
Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som ‘Lis er stille’ og ‘Spring offensive’.
Undervisningsmateriale: Der findes gratis undervisningsmateriale til denne bog, hvis man ønsker at arbejde med den i grundskolen, det findes her eller i vores Skolekatalog#3 fra 2019.
Omtale af Helikopter
“Sjældent er så tunge emner beskrevet så smukt og poetisk.”
★★★★★ Bjarne W. Andresen, PÆDAGOGENDK
”Det er lykkedes forfatteren at behandle et tabu og samtidig skrive god litteratur.”
Astrid Rode, Litteratursiden.dk
Politiken: Anbefaling af 3 bøger for børn og unge om at miste.
”… spillet mellem fantasi og virkelighed i sorgen minder om Patrick Ness’ succesroman Monster.”
Litteraturmagasinet Standart
“… skrevet med stor indføling, i stilfærdigt, underspillet sprog …”
Birte Standby, Bogvægten.dk
”…velskrevet og anbefalelsesværdig.”
Bibliotekat
”Der er en fysisk fornemmelse i Helikopter, som kan mærkes under læserens hud.”
Superkultur.dk