Kåre Bluitgen

Forfatteren Kåre Bluitgen, april 2019 . PR billede der skal krediteres Foto: Ole Steen
Forfatter Kåre Bluitgen. Foto: Ole Steen

 

Kåre Bluitgen er journalist og forfatter, oversat til flere sprog og har vundet en række priser, blandt andet Danmarks Skolebiblioteksforenings Forfatterpris (1991), Kulturministeriets Børnebogspris (2000) og senest Blixenprisen, Den Bedste Bog i 2016: Årets indsats for ytringsfriheden.

I april 2019 udgav han sin første bog på forlaget Vild Maskine: Så dø dog morfar! med illustrationer af Erik Petri, og i 2020 udkom seks humoristiske bøger om drengen Frej, illustreret af Thorbjørn Petersen: Frej møder djævlen, Frej og den dødlevende ål, Frej bygger en raket, Frej får (ikke) en lillesøster, Frej og ulvefælden samt Frej og det klammeste kys. 

Læs mere om Frej-bøgerne længere nede på siden.

Om Så dø dog, morfar!
I en let og humoristisk tone tegner Kåre Bluitgen et rørende og empatisk portræt af drengen William, der forsøger at komme overens med, at hans morfar er blevet alvorligt syg. Morfaren er på hospitalet, og han kan ikke huske noget, men ligger bare i sengen og ser uhyggelig ud. William kan ikke li’ det og ville ønske, han ikke skulle med derud hele tiden. Han vil hellere spille fodbold eller computerspil. “Hvorfor dør han ikke!” råber han.

Da morfar dør, oplever William stor skyld og skam. For må man ønske, at nogen dør? Men da Williams mor finder en kasse med hans hackysack og billeder af morfar og ham, kommer minderne frem igen. Minderne om den rigtige morfar.

Så dø dog, morfar! af Kåre Bluitgen.
Så dø dog, morfar! af Kåre Bluitgen.

Så dø dog, morfar! er skrevet i et letflydende og troværdigt sprog, der kan læses fra 7-10 år. Bogen er gennemillustreret af Erik Petri.

Undervisningsforløb til Så dø dog, morfar!
Forlaget har udgivet undervisningsforløb til bogen, det er udarbejdet af Janne Møller Nielsen, Center for Læring i Aarhus, og findes til fri download her.

Omtale af Så dø dog, morfar!

“Kåre Bluitgen, mester i formidling!” Folkeskolen.dk

“Bluitgen har fint fat om barnets umiddelbare tilgang til sorgen og tabet” Jyllands-Posten

“… måske er det den bog, vi mangler, når børn mister.” Bogvægten.dk 

“Kåre Bluitgen er en eminent formidler og fortæller i sine mange historier om de helt store begivenheder og de helt store følelser. Erik Petris illustrationer er enormt smukke og meget uhyggelige. Børn kan måske blive bange for de fuglelignende mennesker i bogen og det kæmpestore fugleuhyre til slut, men Erik Petri kan i den grad udtrykke de frygtelige tanker, William har, gennem de mesterlige illustrationer. Bogen er meget velegnet til at læse sammen med børn fra ca. 7 år.”
Jette Holmgaard Greibe, Litteratursiden.dk 

Så dø dog, morfar!, 44 sider, indbundet. Lix: 16. ISBN: 9788793404359. Kan købes i alle landets boghandlere. Bogen findes også som e-bog og netlydbog på EreolenGo og diverse streamingtjenester. Dertil er det relevant for skoler og institutioner, at den findes som e-bog med integreret lydbog hos CFU Danmark samt som fysisk lydbog, distribueret gennem BibMedia. Lydbogen er indlæst af Jonas Præst Nielsen. 


Læs mere om Kåre Bluitgen på hans hjemmeside.

9788772270043

________________________________

Om Frej-bøgerne:
I 2019-2020 udkom seks bøger i serien om den kække dreng Frej og hans mere forsigtige ven, Jens, der udgør et godt team. Historierne er fortalt af Kåre Bluitgen i et let og humoristisk sprog med illustrationer af Thorbjørn Petersen, som er nyuddannet fra The Animation Workshop i Viborg og debuterer i bogform med disse seks bøger: Frej møder djævlen, Frej og den dødlevende ål, Frej bygger en raket, Frej får (ikke) en lillesøster, Frej og ulvefælden samt Frej og det klammeste kys. 

Omtale af Frej-bøgerne: 
“Frej-bøgerne er både til oplæsning og selvlæsning for drenge og piger i de små klasser, og de er sjove. Frej og vennen Jens får mange ’gode’ idéer, men desværre er omgivelserne ikke
altid enige – og lige netop dette vil mange familier kunne genkende.”
Helle Kastholm, Ekstra Bladet ★★★★
(Anmeldt 6. juni 2020, omtale af de første fire bøger i serien)

9788772270067“Kåre Bluitgen har skrevet fire letlæste og morsomme historier om drengen Frej, og debutanten Thorbjørn Petersen har leveret festlige og sjove illustrationer til. Et muntert bekendtskab.”
Bent Rasmussen, Folkeskolen.dk 

“… voldsomt anbefalelsesværdige – fandenivoldske og charmerende og ja, virkelig sjove!” 
Pia Dalsgaard, Børnenes Bøger

Frej kunne være en ældre udgave af Vitello, men han kommer tættere på grænsen til fare. Der er harmoniske familiebaggrunde, og Jens’ mors formaninger er ikke uden indflydelse på Jens’ opførsel: “‘Byen er stor, verden er større’, siger Frej og kaster sine arme ud til siderne. ‘Jeg må ikke gå over Ringvejen’, siger Jens.” Sætningerne er relativt korte, og der er illustrationer på de fleste sider. Tegningerne er karikerede og humoristiske, og giver læseren et godt indtryk af, hvad Frej og Jens har rodet sig ud i.” 
Birte Strandby, Bogvægten.dk
(Anmeldelse af de to første Frej-bøger)

 

Frej-bøgerne er med hårdt omslag og trykt i farver. 149,95 kr. vejl. De findes også som e-bøger og netlydbøger på EreolenGo samt på diverse streamingtjenester. For skoler og institutioner findes de også som fysiske lydbøger, distribueret gennem BibMedia. Lydbøgerne er super indlæst af Malte Joe Frid-Nielsen.