Nu som e-bog: ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’

Hver morgen kryber jeg op fra havet udkom for nylig og har fået super omtale. Her ses dagens udgave af Fyens Stiftstidende, som storroser Frøydis Sollid Simonsens debutbog.
‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ har fået super omtale. Her i Fyens Stiftstidende, som storroste Frøydis Sollid Simonsens debutbog.

I dag udkommer Frøydis Sollid Simonsens populære bog ‘Hver morgen kryber jeg op fra havet’ også som e-bog! Til jer, der gerne vil læse på farten eller mobilen. Køb den hos de forskellige boghandlere på nettet. Pressen og læserne elskede den:

“Overlegen debut”
★★★★★ Christine Fur, Fyens Stiftstidende 

“Charmerende, begavet og poetisk”
★★★★ Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende

Køb den som e-bog fx her.

Og så kan den selvfølgelig også købes som almindelig papirbog alle steder, både på nettet og i de fysiske boghandlere, som rigtig mange steder lagerfører den.

Læs mere om Frøydis og hendes bog her.

 

Lille Bogdag vel overstået!

De små forlags nye bogmesse, Lille Bogdag, er vel overstået, og Vild Maskine var selvfølgelig til stede. Det blev igen i år et par fantastiske dage med masser af besøgende, bogsnak og gode tilbud i Dome of Visions i København. Bogdagen blev skabt af en række frivillige indsjæle sidste år, og i år kom flere nye forlag til. Læs mere her, og se flere billeder.

Til højre ses den heldige vinder af en enorm bogpakke, som blev delt ud af forlagene. Lige ved hendes venstre hånd ses Vild Maskines ‘Knut Hamsun – rejsen til Hitler’, (folieret) som fik bragende god omtale i efteråret 2015. Der er vist bare tilbage at ønske god læselyst!

Skolemessen i Aarhus

En af de fremragende anmeldelser 'Fuck Off / I Love You' fik ved udgivelsen!
En af de fremragende anmeldelser ‘Fuck Off / I Love You’ fik ved udgivelsen!

Lars Mæhle omslag

Vild Maskine glæder sig til at præsentere Lars Mæhle i Den Røde Stol på Skolemessen i Aarhus i morgen kl. 13! Vi vil både før og efter præsentere forlagets bøger ved Den Røde Stol, og ser frem til at møde nogle læsere og dansklærere osv. Kom endelig forbi og hils på!

Læs mere om Lars Mæhles stærke bog, Fuck Off / I Love You her.

 

Rørende, stærk og aktuel roman fra prisbelønnet forfatter

Miraklernes Tid af Anne-Laure Bondoux. Omslag af Mads Heinesen.
Miraklernes Tid af Anne-Laure Bondoux. Oversat af Niss Stricker. Omslag af Mads Heinesen.

”Jeg var tolv år gammel, den dag tolderne fandt mig bag i lastbilen. ” Sådan starter Anne-Laure Bondoux’ roman Miraklernes Tid. Vi møder Koumaïl og hans følgesvend, Gloria, på rejsen fra det krigshærgede Kaukasus ved Sortehavet til Frankrig. Koumaïl er 7 år gammel, og kan ikke huske et liv, der ikke er præget af flugt og farer. Hver aften beder han Gloria om at fortælle ham historier fra det liv, de levede, inden krigen kom til deres landsby. Gloria fortæller ham om ferskenplantagen, om hendes familie, og om hvordan hun reddede Koumaïl fra det brændende tog, der skulle fragte ham og hans franske mor gennem landet. Gloria har fungeret som hans reservemor siden.

Undervejs i historien går Koumaïl fra at være en lille dreng, til en ung dreng på trapperne til voksenlivet. Han får nye venner, bliver forelsket, oplever tab, og prøver at skabe en hverdag i den flygtige tilværelse – hvor dem, man holder mest af, kan forsvinde i næste øjeblik.

Miraklernes Tid er en rørende og stærk roman om at være på flugt, om venskab, tab og kærlighed – og hvor langt man er villig til at gå, for at redde livet på dem, man elsker. Det er et stærkt billede af flygtninges hverdag – en hverdag som desværre er virkeligheden for millioner af mennesker i dag.

Anne-Laure Bondoux
Anne-Laure Bondoux (f. 1971, Bois-Colombes, Frankrig) er en anmelderrost fransk forfatter og journalist. Bondoux har skrevet en række bøger til både børn, unge og voksne, og har vundet flere priser i både Frankrig, Tyskland og USA. Miraklernes Tid er den første af hendes romaner, der er udkommet på dansk.

Nomineringer og priser:
Miraklernes Tid vandt prisen Mildred L. Batchelder Award for den amerikanske oversættelse i 2011 og Gustav-Heinemann-Friedenspreis i for den tyske udgave i 2012. Romanen var også nomineret til Deutschen Jugendliteraturpreis i 2012 i kategorien ’Ungdomsbog’. 

Ny oversætter – Niss Stricker
I forbindelse med den danske oversættelse har Vild Maskine valgt at benytte en helt ny oversætter, som er uddannet cand. mag. i fransk fra Københavns Universitet, med speciale i fransk oversætterteori. Iøvrigt har Niss Stricker boet flere år i Frankrig.

Miraklernes Tid, af Anne-Laure Bondoux, oversat af Niss Stricker. 203 sider, vejl. pris: 199,95 kr. ISBN: 978-87-93404-04-5. Bogen kan købes hos alle boghandlere og distribueres af Dafolo A/S.

Køb bogen her!

 

Ny smuk billedbog fra debutant

Pigen med de ravgyldne øjne, tekst af Lissie Lundh, illustrationer og omslag af Frederikke Lange.
Pigen med de ravgyldne øjne, tekst af Lissie Lundh, illustrationer og omslag af Frederikke Lange.

I billedbogen ‘Pigen med de ravgyldne øjne’ fremviser forfatteren Lissie Lundh og den debuterende illustrator Frederikke Lange et fintfølende kunstnerisk samarbejde i en knugende og livsbekræftende fortælling om en lille pige, der savner en mor i sit liv.

Frederikke Langes tegnetalent ikke er noget, man ser hver dag, og dertil er det anderledes end det, der ellers findes inden for børne- og ungdomslitteraturen.

Forfatteren Lissie Lundh er uddannet socialrådgiver, har taget en overbygning på universitetet inden for litteraturvidenskab, og har endelig gået på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har tidligere udgivet biografier om blandt andre Edith Stein og Clara af Assisi.

Illustration fra Pigen med de ravgyldne øjne, illustreret af Frederikke Lange, tekst af Lissie Lundh. Copyright 2015, billedet må kun anvendes til presseformål.
Illustration fra Pigen med de ravgyldne øjne, illustreret af Frederikke Lange, tekst af Lissie Lundh.

‘Pigen med de ravgyldne øjne’ udkom 4. december 2015 og modtog støtte fra Statens Kunstfond til illustrators arbejde. Frederikke Lange blev ved udgivelsen interviewet i Informations tillæg Vinterbøger, hvor de præsenterede et mindre udvalg af den kommende sæsons nye talenter.Læs interviewet her. Dertil fik bogen en fremragende anmeldelse i Fyens Stiftstidende / Fyns Amts Avis på udgivelsesdagen:

“Bogens illustrationer er som små kunstværker, der gør fortællingen nærmest magisk, så man ikke har lyst til at slippe bogen igen….Det er den bog, den femårige – med familiens mest udprægede sans for æstetik – vælger fra stakken. Og hun bliver ikke skuffet.”
★★★★★  Hanne Frette, Fyns Amts Avis / Fyens Stiftstidende

★★★★★ “med pil op! Meget smuk og sørgelig fortælling.”
Pia Dalsgaard, Børnenes Bøger

Forside Vinterbøger‘Hun har tegnet ensomheden’ Interview med illustratoren Frederikke Lange,  på forsiden af tillægget ‘Vinterbøger’.
Catarina Nedertoft Jessen, Vinterbøger 2015, Dagbladet Information

Bogen er udgivet med støtte fra Statens Kunstfond.
Kunstfonden LOGO small JPG 250x15 Frederikke Lange

 

 

Køb bogen her!

Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul – udkommet i dag

Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul, omslagsgrafiker: Katrine Mark, HolyMoly.
Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul, omslagsgrafiker: Katrine Mark, HolyMoly.

I dag er denne fantastiske ungdomsbog udkommet på Vild Maskine – Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul, skrevet af svenske David Wiberg! Omslag af Katrine Mark fra HolyMoly, oversat af Vibeke Bruun Arildsen og redigeret af Charlotte Glahn. De svenske anmeldere skrev blandt andet: “et mesterværk i genren” og “det her kan blive en moderne svensk klassiker”

Læs mere her.

Træhulen udkommer i 2. oplag

Omslag til Træhulen af Andrew Larsen, illustreret af Dušan Petričić.
Omslag til Træhulen af Andrew Larsen, illustreret af Dušan Petričić.

Den forunderlige og prisbelønnede billedbog Træhulen, som udkom på Vild Maskine i maj måned, skal nu trykkes i 2. oplag. I forbindelse med udgivelsen skrev forfatteren Andrew Larsen en historie om bogens tilblivelse og sin danske baggrund, som kan anbefales at læse!

Træhulen har vundet og er blevet nomineret til følgende priser i Canada:
2014 Vinder af Best Books of the Year for Children and Young Adults, Bank Street Children’s Book Committee
2014 Nomineret til Blue Spruce Award, Ontario Library Association
2014 Vinder af Jean Throop Book Award, Municipal Chapter of Toronto IODE
2014 Shining Willow Award, The Saskatchewan Young Readers’ Choice Award, nomineret
2014 Vinder af Canadian Children’s Literature Award Fan Choice Award
2013 Vinder af Book of the Year – Books for Young People, Quill & Quire

Køb bogen hos din boghandler! 

Bogforum 2015: Vild Maskine er klar!

Bogforum

Efter en god dags arbejde er Vild Maskine ved at være klar til weekendens Bogforum! Til venstre i billedet ses et bjerg af Tore Rems biografi ‘Rejsen til Hitler’ (ialt 608 stk.), som på det seneste har fået blændende omtale, senest i dag, hvor bibliotekernes lektørudtalelse kom, og den var intet mindre end fremragende, og fremhævede at bogen kan læses af alle historie- og biografiinteresserede:

“en stor og uafrystelig læseoplevelse”
DBC, Dansk Biblioteks Centers lektørudtalelser

Læs resten af den fantastiske omtale på bogen her!

Håber vi ses på Bogforum, og kom forbi stand C4-027, lige ved Bogcaféen, hvor vi også vil fejre flere andre nye bøger, blandt andet ‘Pigen med de ravgyldne øjne’ samt ‘Dagbogsoptegnelser fra et kælderhul’, som begge udkommer inden for den næste måned, men vil kunne købes i forsalg til nedsat pris til Bogforum!

Fremragende omtale af ‘Rejsen til Hitler’!

Deadline Hamsun
‘Knut Hamsun – Rejsen til Hitler’ debatteres i Deadline på DR2

Tore Rems biografi, ‘Knut Hamsun – Rejsen til Hitler’, som lige er udkommet på forlaget, har fået super omtale i medierne, artikler, ledere, anmeldelser, radio- og tv-indslag. Blandt andet var bogen i aftenens Deadline, hvor studieværten satte Knud Romer og Klaus Bryld i stævne, med udgangspunkt i bogen. Se det 18 min. lange indslag her.

Dertil har anmelderne hos både Politiken, Berlingske, Kristeligt Dagblad, Information og Nordjyske Stiftstidende indtil videre kastet rosende anmeldelser og flotte forsider efter den norske bestseller, som vandt den seneste ‘Kritikerprisen’ i Norge og indtil videre er på vej på brasiliansk, svensk og tysk:

“Sjældent er en kunster og en periode blevet belyst så kompetent.”
***** Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

“en stor og uafrystelig læseoplevelse”
DBC, Dansk Biblioteks Centers lektørudtalelser

“Biografien er nyskabende … Rejsen til Hitler bliver et værk man i fremtiden vil henvise til, når man taler om Knut Hamsun.”
Louise Faldorf, Atlas Magasin

“I sin nye biografi er den norske professor Tore Rem ikke venlig ved den norske Nobelpristager i litteratur Knut Hamsun. Vi vidste godt, at Hamsun flirtede med nazismen. Men virkeligheden var værre.”
***** Bent Blüdnikow, Berlingske Tidende

“…overbevisende værk… giver stof til eftertanke … en del upublicerede breve … skræmmende læsning… Rems bog kan […] stærkt anbefales – ikke kun på grund af historien om Hamsun.”
Moritz Schramm, Kristeligt Dagblad

“… borer dybere end tidligere i Knut Hamsuns nazistiske aktivitet, møde med Goebbels og Hitler og rejser principiel debat, om man i Hamsuns tilfælde virkelig kan adskille hans rolle som digter og politiker.”
Peter Nielsen, Information

5 hjerter red Tore Rem   Thomas Bredsdorff, Politiken

Læs mere om bogen her.

Køb bogen hos din boghandler!