Andrew Larsen har forfattet denne tekst specifikt med henblik på udgivelsen af hans billedbog Træhulen i Danmark, idet han er af dansk oprindelse. Bogen udkommer 6. maj.
Da jeg var lille, plejede mine brødre og jeg at bruge en del af sommerferien i mine bedsteforældres hytte på landet ved Quebec. Deres hytte var beliggende på en skovklædt bakke ved en lille, stille sø. Stedet var kun tilgængeligt med båd. Der var hverken rindende vand eller elektricitet. Det var et rent paradis.
Mine bedsteforældre kom til Canada fra Danmark i 1928, kort efter de blev gift. Jeg elskede dem højt. De skilte sig ud fra mængden. De gjorde ting på deres egen måde. I aftenstunderne i hytten spillede vi Puk, læste, tegnede og snakkede. Somme tider fortalte mine bedsteforældre os historier fra den verden, de havde ladt bag sig, da de forlod Danmark. Min bedstefars far, Knud Erik Larsen, var en anerkendt maler. Min bedstefar var en alvorlig mand, og min far var ligesådan. Som lille forundrede det mig, at der rent faktisk var en kunstner i familien. Det betød ikke noget, at min oldefar levede for længe siden, og langt væk. Det gjorde det muligt for mig at tro på, at jeg måske også kunne blive kunstner en dag.
Mine brødre og jeg brugte tiden ved hytten med at svømme i søen, udforske og tage på eventyr. Som den yngste af tre brødre, blev jeg ofte holdt uden for de bedste eventyr. Jeg blev ofte ladt alene tilbage. Jeg plejede at tænke, at hvis vi havde en træhule, ville os tre brødre bruge al vores tid sammen. Jeg tænkte, det kunne blive vores eget lille fristed. Desværre var vi ikke den slags drenge, der byggede ting. Vi drømte kun om at bygge ting.
Da jeg blev ældre, byggede jeg endelig en træhule. Jeg byggede den ud af ord. Træhulen er inspireret af relationen til mine brødre. Den er også inspireret af det store strømsvigt, der fandt sted over en stor del af Nordamerika i sommeren 2003.
Strømsvigt er ekstraordinære. De tvinger os til at vende os væk fra hverdagens distraktioner og mod hinanden i stedet. De bringer familier og naboer tættere sammen. Strømsvigt minder mig om dengang jeg var lille, og var i mine bedsteforældres hytte. Vi havde ingen elektricitet. Vi havde kun hinanden.
Jeg ville ønske, at mine bedsteforældre Ebbe and Greta Larsen stadig var i live og kunne se Træhulen udkomme i Danmark. De ville være stolte. For dem ville det føles som at komme hjem.
Andrew Larsen og Dušan Petričić (illustrationer): Træhulen, udkommer 6.maj 2015 og kan købes eller bestilles hos alle boghandlere. Oversat fra engelsk af Mads Heinesen og Arko Højholt efter originalen In the Tree House, oprindeligt udgivet i 2013 af Kids Can Press. 32 sider, målgruppe 3+. ISBN: 978-87-992-0265-2 Hent pressemeddelelse her.
Her tænker du på “Forfatteren af Træhulen fortæller”