Kirstine Lyngklip Svansø er uddannet fra Designskolen i København på linjen for visuel kommunikation (1994-2000). Lille Trold bager er hendes første bog som både forfatter og illustrator.
Lille Trold bager er en billedbog for de 2-6-årige, som ikke er til at stå for. Bogen er skrevet på rim og er et utroligt charmerende og humoristisk univers.
Lille Trold står tidligt op i troldehøjen fordi han vil overraske troldemutter og troldefatter med en lækker kage til morgenmad. Han prøver sig frem med hjælp fra hunden Rotte, men han har ikke prøvet at bage før, og det er ikke så nemt som han troede.
Hvad er det nu far putter i?
To nylagte æg – eller er det mon ti?
Det er lidt svært med alle de tal.
Han putter syv i – med hvide, blomme og skal.
Lille Trold bager, skrevet og illustreret af Kirstine Lyngklip Svansø. Udkom 12. august. Indbundet bog. 229,95 kr. vejl.
Fås helt ekstraordinært for kun 99,95 kr. i alle landets Arnold Busck-butikker!